Annonce
USA: Danmark mister indflydelse uden kampfly
Hvis der ikke investeres i kampfly og forsvar, så vil Danmark om ti år have mistet international indflydelse.
Danske skatteydere skal formentlig indstille sig på at betale 20 til 30 milliarder kroner, hvis Danmark skal købe nye kampfly. Men investeringen i en afløser for de aldrende F-16-kampfly er nødvendig, hvis Danmark vil bevare sin internationale indflydelse.
Det siger USA’s ambassadør Rufus Gifford i et interview med Ritzau.
Udmeldingen kommer, mens regeringen er på trapperne med sin beslutning om en erstatning for F-16. Og få dage før statsminister Lars Løkke Rasmussen møder USA’s præsident Barack Obama i Washington.
Annonce
– Det danske flyvevåben har haft en stor gennemslagskraft og har det stadig i dag. Men hvordan vil det se ud om ti år, hvis I ikke fortsætter med at investere i kampfly? Det er en vigtig debat, siger Rufus Gifford og tilføjer:
– F-16 flyene har haft deres tid, og de er ved at blive slidt ned. Det her handler simpelthen om investering i moderne udstyr, og det ved det danske forsvar.
Svært at sælge budskabet
Annonce
Ambassadørens udtalelser går generelt på behovet for større investeringer i forsvaret – også for at understrege Danmarks politiske engagement i Nato.
– For at vise, at Danmark forpligter sig langsigtet, så er en investering i kampfly absolut nødvendig, siger Rufus Gifford.
På Christiansborg splitter beslutningen om kampfly dog partierne. Der er stor uenighed om, hvad flyene må koste, og selv ja-partier som De Radikale og SF taler om, at Danmark i lyset af den økonomiske situation bør købe så få kampfly som muligt.
Rufus Gifford erkender, at det er svært at sælge budskabet, når mange landes offentlige budgetter i forvejen er strukket til det yderste.
Danmark var både med i Irak og Afghanistan. Vores kampfly bombede i Libyen, og nu er vi med i kampen mod Islamisk Stat. Hvorfor skal vi bruge flere penge på forsvar?
– Det er derfor, at den her debat er svær. For det I gør, har stor betydning. Og man kan ikke have en debat med danskerne uden at takke gentagne gange for jeres militære bidrag og vilje til at kæmpe side om side i alle større internationale konflikter siden starten af 1990’erne.
– Men bekymringen over forsvarsbudgettet går ikke på i dag. Den går på ti år fra nu. Hvis I fortsætter med at skære i forsvarsbudgettet frem for at investere mere, så vil I ikke være i stand til at have den samme dybe indflydelse om ti år, som I har nu, siger Rufus Gifford.
/ritzau/
