Annonce
Ups: Ville løbe fra politiet men faldt over sine egne ben
En 19-årig mand slap ikke videre heldig fra et flugtforsøg fra politiet. Manden faldt over sine ben.
Natten til søndag måtte politiet en tur til The Old English Pub på Fisketorvet i Slagelse, da en 19-årig ung mand fra Slagelse var aggressiv og råbende.
Da politiet kom til stedet nægtede den unge mand at forlade stedet, og da betjentene ønskede at få oplyst hans generalia, nægtede han dette, hvorefter han løb fra stedet.
Annonce
Men han faldt dog ret hurtigt over sine egne ben, og betjentene kunne herefter samle ham og tage ham med på politistationen, hvor han blev anholdt og sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen og retsplejeloven.