UPS: Hospital laver uheldigt opkald til pårørende

Det var slet ikke hendes mor Liz Page havde taget afsked med – sygehuset havde begået en fejl. Arkivfoto: Colourbox.
Offentliggjort Sidst opdateret

Sygehus fortæller datter at hendes mor er død – sygehus undskylder og erkender manglende kontrol

»Jeg er ked at måtte meddele dig, at din mor er gået bort«. Det var beskeden, 61-årige Liz Page fra Dorchester fik fra hospitalspersonalet, hvor hendes 94-årige mor lå indlagt efter et slagtilfælde.

Kort tid efter mødte Liz og hendes mand op på hospitalet og tog afsked med moderen, der lå tildækket af et lagen. Men knap syv timer senere skete noget udsædvanligt. Liz blev endnu en gang ringet op af hospitalet, som denne gang kunne informere om, at der var sket en fejl. Moderen var ikke død, og Liz havde sagt farvel til en anden patient, der var afgået ved døden, skriver telegraph.co.uk.

»De sagde, at den døde kvinde havde præcis samme navn som min mor,« forklarer Liz Page.

Hospitalet har efterfølgende erkendt, at kontrollen ikke har været tilstrækkelig og undskyldt episoden over for familien.

Powered by Labrador CMS