Annonce
Universiteter får indflydelse på nedskæringer
Universiteterne og uddannelsesministeren er blevet enige om, hvordan beskæringen af uddannelser skal ske.
Universiteterne og uddannelsesminister Sofie Carsten Nielsen (R) er tirsdag blevet enige om, hvordan ministerens planlagte beskæring af uddannelser skal føres ud i livet.
Beskæringen af uddannelserne på bachelorniveau sker stadig fra sommeren 2015, mens kandidatuddannelserne først beskæres fra 2018.
Annonce
Samtidig får universiteterne indflydelse på, hvilke uddannelser der beskæres indenfor den ramme ministeren har lagt.
– Jeg er glad for, at vi kan fastholde målet. Vi vil ikke uddanne til ledighed, siger Sofie Carsten Nielsen til Ritzau.
– Nu er det universiteterne, der tager ansvaret for implementeringen. Det er vigtigt, at de tager ejerskab, og det er også vigtigt, de tager det ejerskab.
Annonce
/ritzau/