Annonce
Universitet stormet af bevæbnede mænd
Der er meldinger om eksplosioner og skudvekslinger, efter bevæbnede mænd har stormet universitet i Garissa.
Bevæbnede mænd har torsdag morgen stormet et universitet i den nordlige del af Kenya i byen Garissa. Der er meldinger om eksplosioner og skudvekslinger, skriver Reuters. Garissa ligger tæt på grænsen til Somalia.
Gerningsmændene og sikkerhedsstyrker har været i ildkamp i timevis, oplyser den kenyanske avis Daily Nation og radiostationen Capital FM.
Annonce
Ingen har endnu taget skylden for angrebet.
Den somaliske militante gruppe al-Shabaab har tidligere udført adskillige angreb i Garissa og andre steder i Kenya, herunder angrebet i et indkøbscenter i hovedstaden Nairobi i 2013.
/ritzau/Reuters