United forsøgte at hente Neymar

Manchester United forsøgte i sommerens transfervindue at hente FC Barcelona-brasilianeren Neymar (forrest), bekræfter hovedpersonen selv. Foto: Susana Vera/Scanpix
Offentliggjort Sidst opdateret

Manchester United forsøgte at hente FC Barcelonas stjerne Neymar.

Manchester United prøvede i sommerens transfervindue at hente større navne, og da købet af Pedro og Thomas Müller mislykkedes, forlød det, at klubben ville gå efter en større profil.

Og det prøvede klubben da også. For Barcelonas verdensstjerne Neymar bekræfter, at han har talt med ‘De Røde Djævle’.

»Vi havde samtaler med Manchester United, men det førte ikke til noget. Jeg fik aldrig noget tilbud,« siger Neymar til den catalanske avis Sport.

Neymar er i gang med sin tredje sæson i Barcelona og har i de fire første liga-kampe scoret tre mål.

Hans kontrakt med Barcelona løber til sommeren 2018, så der skal mange penge på bordet, hvis den 23-årige brasilianer i de kommende transfervinduer skal forlade den spanske storklub.

Barcelona har flere gange været meldt tæt på at forlænge Neymars kontrakt.

Powered by Labrador CMS