Unge lavede indbrud og satte ild til huse
En 15-årig pige og en 18-årig mand er blevet varetægtsfængslet for flere indbrud i Svendborg.
Retten besluttede i aftes at varetægtsfængsle en 15-årig pige og en 18-årig mand. Det skal blive i fængslet i 14 dage.
De to unge er sigtet for de seneste dage at have begået flere indbrud og forsøg på indbrud i villaer og kolonihavehuse i Svendborg, hvor de i flere tilfælde har sat ild til eller forsøgt at sætte ild til ejendommene. De to unge blev anholdt natten til onsdag i nærheden af et af gerningsstederne.
De er begge varetægtsfængslet med henvisning til at hensynet til retshåndhævelsen kræver, at de ikke er på fri fod. Kvinden er under varetægtsfængslingen anbragt på en sikret institution for børn og unge.
Grundlovsforhøret blev afholdt for lukkede døre. Derfor kan Fyns Politi oplyse om detaljerne i sagen.
Kendelsen om varetægtsfængslingen er kæret af den 15-årige pige.