Unge køber sig fattige i elektronik

Danske studerende bruger penge på it som aldrig før.

Smartphones, elektroniske gadgets og den store tv-pakke er hverdagskost for mange danske studerende.

Men det er en dyr fornøjelse at holde sig digitalt opdateret. Nordeas forbrugerøkonom Ann Lehmann Erichsen har undersøgt de studerendes månedlige udgifter, og her er det tydeligt, at deres elektroniske forbrug har været den størst stigende udgiftspost blandt de unge siden 1997.

I dag udgør den gennemsnitligt 800 kroner, kun overgået af udgifter til husleje og mad. Ann Lehmann Erichsen kalder det således “en bombe under de studerendes økonomi”.

– Smartphones, computere og fysiske gadgets vægter en del. Men også alle de abonnementer, tv-pakker og forbindelse til internet, der skal til for at få det hele til at virke, fylder rigtig meget i budgettet efterhånden, siger Ann Lehmann Erichsen til Newspaq.

Ann Lehmann Erichsens undersøgelse, der bygger på tal fra Danmarks Statistik, har dog ikke data fra mange af de nyere underholdningstjenester som Netfix, Spotify eller Viaplay, som ellers har vundet stort indpas i de unges hverdag.

– De nye streamingtjenester er begyndt at fylde rigtig meget hos de unge, der både skal have lidt musik eller se nogle serier. Inden de ser sig om, er forbruget til it og tele større end mad og andre ting i budgettet. Så man skal virkelig passe på som studerende for ikke at stå med et forbrug, som man ikke kan finansiere, pointerer hun.

I løbet af de seneste fem år er de unges udgifter til it og tele steget med over 30 procent. Hos Innovation Lab, der rådgiver større virksomheder som Mærsk og B&O indenfor teknologi og udvikling, ser man dog positivt på de unges voksende forbrug.

– Der skal selvfølgelig være penge til maden og huslejen som studerende, men lad for guds skyld en stor andel af SU’en blive brugt på digitale redskaber. De er med til at kvalificere en til arbejdsmarkedet, og det er ikke kun pjat, siger den administrerende direktør, Mads Thimmer til Newspaq.

Han understreger også, at forbruget ikke kun kommer de unge til gode. Størrelsen på udgifterne er nemlig også et internationalt konkurrenceparameter, der kan give et skøn om Danmarks nuværende og fremtidige udvikling.

Ifølge Ann Lehmann Erichsens undersøgelse har en gennemsnitlig studerende et underskud på cirka 2800 kroner hver måned, hvis den studerendes eneste indtægt er den udeboende SU.