Ung mand taget uden kørekort – 10 gange
Politiet ville beslaglægge en ung mands bil. Den ide var han ikke helt enig i.
En yngre mand i det sjællandske må efterhånden være vant til at blive vinket ind til siden af ordensmagten.
Alligevel kan man næppe sige, han udviste sig den opførsel, man sig hør og bør, når det sker.
Natten til mandag stoppede Midt- og Vestsjællands Politi en 23-årig mand på Holbækvej i Knabstrup.
Det skriver sn.dk.
Den unge mand havde ikke noget kørekort, hvilket ikke afholdt ham fra at køre bil. Igen.
Ifølge sn.dk er samme mand blevet taget ni gange tidligere for samme forseelse. Og derfor ville politiet beslaglægge hans bil.
Det var dog ikke noget, som den 23-årige bifaldt.
“Derfor smed han nøglerne langt væk, så der måtte en hundepatrulje til at finde dem igen”, skriver sn.dk, der også beretter, at den unge mand har valgt at prøve beslaglæggelsen i retten.