Ung mand opgiver bankrøveri

Offentliggjort Sidst opdateret

En ung mand fra Aarhus-området opgav fredag eftermiddag et røveriforsøg i Danske Bank i Vejen i Sydjylland.

Danske Bank i Nørregade i Vejen i Sønderjylland var fredag eftermiddag udsat for et røveriforsøg.

– Manden gik ind i banken og personalet var ikke i tvivl om, at han ville begå et røveri. Men han opgav, fortæller vagtchefen hos Syd- & Sønderjyllands Politi til newsbreak.dk.

Manden forsvandt ud af banken og nogle ansatte fulgte efter, mens de havde kontakt til politiet.

– De ledte os hen til, hvor manden var, siger vagtchefen.

Der var tale om en 19-årig mand fra Aarhus-området. Han blev anholdt og er nu sigtet for røveriforsøget.

Han fremstilles lørdag i grundlovsforhør med krav om varetægtsfængsling.

Powered by Labrador CMS