Undgå grimme overraskelser sankthansaften
Vær opmærksom på en række ting - så får du en meget bedre sankthansaften.
Når du tænder dit sankthans-bål, så husk, at det kun er heksen, som skal brændes af sankthansaften. Ikke hverken dyr stråtækte huse, marker eller andet letantændeligt materiale.
Alligevel går det til tider galt, når vi samles om det traditionsrige sankthans-bål og synger midsommervisen “Vi elsker vort land”.
I galleriet her over kan du læse gode råd til, hvordan du får en sikker sankthans efter alle bogens regler uden at du får problemer med dit sankhtans-bål.
Hvorfor holder vi sankthans? Det korte svar er, at det er en fejring af den kristne helgen Johannes Døberens fødselsdag, men det er også meget mere end det.
Vi har i Danmark forkortet Johannes Døberens navn til Sankt Hans – sankthans – og der kommer navnet fra. Johannes Døberen er en af bibelens vigtigste helgener, og det er hans fødselsdag, vi fejrer, når vi holder sankthans.
Artiklen fortsætter under videoen
Johannes Døberens fødselsdag er 24. juni. Derfor er den dag kendt som sankthansdag, og vi fejrer ham aftenen inden – sankthansaften – ligesom vi fejrer juleaften aftenen inden Jesus blev født.
Men det er så også der, det kristne i fejringen hører op. For når vi i Danmark holder sankthans, har vi tilføjet masser af egne, unikke traditioner. De fleste drejer sig om sankthansbålet.
Hvorfor holder vi sankthans som vi gør i Danmark?
Midsommervisen: Vi elsker vort land
“Vi elsker vort land”, skrevet af Holger Drachmann i 1885. Melodien er skrevet af Peter Erasmus Lange-Müller, også i 1885. Sangen blev skrevet til eventyrspillet Der var engang, som blev opsat på Det Kongelige Teater i 1887.
Mange kender formentlig først og fremmest Shu-bi-duas coverversion af sangen, der var med på albummet Shu-bi-dua 7 i 1980. Denne udgave synges ofte sammen med, eller sågar i stedet for den oprindelige version.
De første tre vers er siden starten af det 20. århundrede blevet sunget ved fejringen af Sankthans ved midsommer, 23. juni.
Vi elsker vort land
Tekst: Holger Drachmann, 1885
Melodi: P. E. Lange-Müller, 1885
Vi elsker vort land,
når den signede jul
tænder stjernen i træet med glans i hvert øje,
når om våren hver fugl
over mark under strand
lader stemmen til hilsende triller sig bøje:
vi synger din lov over vej, over gade,
vi kranser dit navn, når vor høst er i lade,
men den skønneste krans
bli’r dog din, sankte Hans,
den er bunden af sommerens hjerter så varme, så glade,
– men den skønneste krans
bli’r dog din, sankte Hans,
den er bunden af sommerens hjerter så varme, så glade.
Vi elsker vort land,
men ved midsommer mest,
når hver sky over marken velsignelsen sender,
når af blomster er flest,
og når kvæget i spand
giver rigeligst gave til flittige hænder;
når ikke vi pløjer og harver og tromler,
når koen sin middag i kløveren gumler:
da går ungdom til dans
på dit bud sankte Hans!
ret som føllet og lammet, der frit over engen sig tumler,
– da går ungdom til dans
på dit bud sankte Hans!
ret som føllet og lammet, der frit over engen sig tumler.
Vi elsker vort land,
og med sværdet i hånd
skal hver udenvælts fjende beredte os kende,
men mod ufredens ånd
over mark, under strand
vil vi bålet på fædrenes gravhøje tænde:
hver by har sin heks, og hvert sogn sine trolde,
dem vil vi fra livet med glædesblus holde,
vi vil fred her til lands,
sankte Hans, sankte Hans!
den kan vindes, hvor hjerterne aldrig bli’r tvivlende kolde,
– vi vil fred her til lands,
sankte Hans, sankte Hans!
den kan vindes, hvor hjerterne aldrig bli’r tvivlende kolde.
Vi elsker vort land,
og vi hilser den drot,
som har prøvet og valgt sig den rette fyrstinde:
på hans eventyr-slot
kan hver kvinde, hver mand
et eksempel for livet i kærlighed finde!
Lad tiderne ældes, lad farverne blegne,
et minde vi vil dog i hjertet os tegne:
fra sagnrige nord
gaar en glans over jord –
Det er genskær af vidunderlandets fortryllende enge,
– fra sagnrige nord
gaar en glans over jord –
Det er genskær af vidunderlandets fortryllende enge!
Et af de vigtigste elementer i vores sankthans-fejring er at synge Midsommervisen. Det er også her, de store diskussioner kan opstå. For holder vi sankthans med Shu-bi-duas nyere version, eller synger vi Holger Drachmanns original med melodi af Peter Erasmus Lange-Müller?
Hvad end vi vælger af melodi, hænger sangen sammen med afbrændingen af sankthansbålet. Bålet gør sankthansaften til en af årets travleste for brandvæsenet.
I Danmark er det tradition at brænde en heks af på bålet. Det har vi gjort i mere end 100 år, og det er ikke for – som mange tror – at afstraffe heksene.
For i slutningen af 1800-tallet, hvor heksene begyndte at komme på bålet, var vi for længst holdt op med at tro på dem. Det skal i stedet for ses som et signal om, at vi holder det onde væk. Den sidste “rigtige” hekseafbrænding i Danmark var i 1693.
Sankthans-bål
Cand.mag. Gitte Kjær, der selv har en blandet historisk/etnologisk baggrund, beretter i bogen “Sankt Hans – Glædens fest (Strandberg)”, at rødderne til vor festligholdelse af sankthans går helt tilbage til hedensk tid.
Hun har sporet midsommerbålet til en romersk hyrdefest ved navn palilia, ved hvilken der den 21. april blev tændt bål for at holde ulvene borte og drive sygdomme væk fra kvæget. Vidnesbyrd er først sporet hos en vis afrikansk biskop ved navn Fulgentius i begyndelsen af 500-tallet.
Vi fejrer Johannes Døberen
“Vi elsker vort land”, skrevet af Holger Drachmann i 1885. Melodien er skrevet af Peter Erasmus Lange-Müller, også i 1885. Sangen blev skrevet til eventyrspillet Der var engang, som blev opsat på Det Kongelige Teater i 1887.
Mange kender formentlig først og fremmest Shu-bi-duas coverversion af sangen, der var med på albummet Shu-bi-dua 7 i 1980. Denne udgave synges ofte sammen med, eller sågar i stedet for den oprindelige version.
De første tre vers er siden starten af det 20. århundrede blevet sunget ved fejringen af Sankthans ved midsommer, 23. juni.
Vi elsker vort land
Tekst: Holger Drachmann, 1885
Melodi: P. E. Lange-Müller, 1885
Vi elsker vort land,
når den signede jul
tænder stjernen i træet med glans i hvert øje,
når om våren hver fugl
over mark under strand
lader stemmen til hilsende triller sig bøje:
vi synger din lov over vej, over gade,
vi kranser dit navn, når vor høst er i lade,
men den skønneste krans
bli’r dog din, sankte Hans,
den er bunden af sommerens hjerter så varme, så glade,
– men den skønneste krans
bli’r dog din, sankte Hans,
den er bunden af sommerens hjerter så varme, så glade.
Vi elsker vort land,
men ved midsommer mest,
når hver sky over marken velsignelsen sender,
når af blomster er flest,
og når kvæget i spand
giver rigeligst gave til flittige hænder;
når ikke vi pløjer og harver og tromler,
når koen sin middag i kløveren gumler:
da går ungdom til dans
på dit bud sankte Hans!
ret som føllet og lammet, der frit over engen sig tumler,
– da går ungdom til dans
på dit bud sankte Hans!
ret som føllet og lammet, der frit over engen sig tumler.
Vi elsker vort land,
og med sværdet i hånd
skal hver udenvælts fjende beredte os kende,
men mod ufredens ånd
over mark, under strand
vil vi bålet på fædrenes gravhøje tænde:
hver by har sin heks, og hvert sogn sine trolde,
dem vil vi fra livet med glædesblus holde,
vi vil fred her til lands,
sankte Hans, sankte Hans!
den kan vindes, hvor hjerterne aldrig bli’r tvivlende kolde,
– vi vil fred her til lands,
sankte Hans, sankte Hans!
den kan vindes, hvor hjerterne aldrig bli’r tvivlende kolde.
Vi elsker vort land,
og vi hilser den drot,
som har prøvet og valgt sig den rette fyrstinde:
på hans eventyr-slot
kan hver kvinde, hver mand
et eksempel for livet i kærlighed finde!
Lad tiderne ældes, lad farverne blegne,
et minde vi vil dog i hjertet os tegne:
fra sagnrige nord
gaar en glans over jord –
Det er genskær af vidunderlandets fortryllende enge,
– fra sagnrige nord
gaar en glans over jord –
Det er genskær af vidunderlandets fortryllende enge!
Her hos os er det i Olaus Magnus’ krønike vi finder noget om maj-festen i 1500-tallet, hvor man 30. april tændte såkaldte Valborgsblus. Første gang, at netop sankthans forbandtes med heksetroen var da en vis Abelone Ipsen blev indstævnet for Aalborg Byting 1619.
Kilder: Advodan og Beredskabsstyrelsen
