Undgå disse bakterier: Kan give kronisk diarré
De farlige e. coli-bakterier kan give alvorlige symptomer - og de smitter ofte som følge af dårlig fødevarehygiejne.
De fleste danskere er nok klar over, at e. coli-bakterier er farlige, og at man derfor bør forsøge at undgå at blive smittet med dem.
Ikke desto mindre sker det af og til, at der kommer et udbrud af bakterierne, der udgør en fare for mennesker.
Artiklen fortsætter under videoen
Det kan for eksempel være i forbindelse med fødevarer – men det sker også, at drikkevand og badestrande bliver inficeret med bakterierne.
Derfor er det vigtigt at vide, hvilke forholdsregler man bør tage for at undgå e. coli – og her er den rigtige håndvaskemetode altafgørende.
I galleriet ovenfor artiklen kan du se gode råd til, hvordan du skal vaske hænder for at undgå bakterien.
Det skal du vide om e. coli
Ifølge Statens Serum Institut findes escherichia coli-bakterier typisk i tarmen hos både mennesker og dyr.
Bakterierne hjælper med at fordøje maden og er derfor livsvigtige – men nogle typer kan dog også udløse alvorlig sygdom, skriver Sundhed.dk.
De forskellige typer af bakterier kan både smitte gennem forurenede fødevarer og drikkevand, gennem kontakt med dyr og andre mennesker samt forurenet badevand.
Symptomer på escherichia coli
Symptomerne på forgiftning varierer efter, hvilken specifik type af bakterier, man er blevet smittet af.
Fra at give almindelige madforgiftningssymptomer som diarré, opkast og feber – kan andre typer af bakterien give mere alvorlige følger.
Der er således rapporteret om dødsfald som følge af nogle typer af bakterien, der desuden kan give nyresvigt og kronisk diarre ifølge Statens Serum Institut.
Ofte stillede spørgsmål:
Hvad er escherichia coli?
En type af tarmbakterier, der findes naturligt i tarmen hos mennesker og dyr.
Er e. coli farligt?
Alt afhængig af bakterietypen kan man blive alvorligt syg af bakterien, som kan være dødelig.
Hvad er symptomer på infektion?
Diarré, opkast og feber samt mere alvorlige symptomer som nyresvigt og kronisk diarré.
Hvor findes e. coli?
Smitte kan komme flere steder fra – blandt andet forgiftet drikkevand, dårlige fødevarehygiejne mv.