Undgå at sexchikane splitter kollegaer

På TV2 er både Jens Gaardbo og Jes Dorph blevet kylet ud efter sexchikane-sager. Professor har tre råd til, hvordan du og dine kollegaer takler MeToo-bølgen, hvis den rammer jeres arbejdsplads

Professor har tre råd til, hvordan du og dine kollegaer takler MeToo-bølgen, hvis den rammer jeres arbejdsplads. Foto: Scanpix.
Offentliggjort Sidst opdateret

Anden bølge af MeToo har haft massive konsekvenser for to TV2-darlings. Først var det nyhedsvært Jens Gaardbo, der måtte tage sit gode tøj og gå, og nu er det så Jes Dorph, vært på Go’ aften Danmark, som har fået sparket.

De to værter er blevet mødt af både afsky og vrede såvel som sympati og opbakning fra venner og kollegaer i mediebranchen. Og ikke mange ved, hvad der egentlig er op og ned eller sandt og forkert i deres respektive sexchikane-sager.

Det er ikke kun på mediearbejdspladser, at der er et opgør med sexchikane og sexisme i gang. Ifølge Anette Borchorst, professor ved Aalborg Universitet og forfatter til bogen “Seksuel chikane på arbejdspladsen”, er krænkelser og grænseoverskridende adfærd fløjet under radaren, men nu er der for alvor kommet spotlight på problematikken.

– Det er gået op for kvinderne, at de ikke behøver at finde sig i det. De må gerne råbe op. Men det betyder så også, at chefer og medarbejdere, som måske er vellidte, bliver fyret – også i sager, der ligger mange år tilbage i tiden, påpeger Anette Borchorst.

I opgøret med den usunde kultur er der en risiko for splittelse blandt kollegaer. En arbejdsplads kan dele sig i to lejre, hvor den ene del bakker den krænkede part op, og den anden del bakker op om den anklagede part. Og det kan skabe store dilemmaer, mener professoren.

– Nu er man i gang med at ændre en arbejdspladskultur, som har eksisteret i mange år. Men i de konkrete sager kan der være forskellige opfattelser af, hvad der er sket. Det er ofte ord mod ord. Der er ingen beviser. Derfor kan der også opstå uenighed blandt medarbejderne om, hvordan sagerne skal håndteres, og hvorvidt konsekvensen skal være en fyring, siger Anette Borchorst.

– Desuden kan det tage tid for nogen at vænne sig til, at der var meget, som man kunne tillade sig engang, som man ikke kan slippe afsted med den dag i dag. Men det er nødvendigt at udnytte momentum og skabe en bedre kultur. Det er i alles interesse, fortsætter hun.

Vig uden om uro og konflikter efter sexchikane-fyring

Anette Borchorst giver her tre råd til, hvordan I kan takle en sexchikane-fyring på arbejdspladsen.

1. Lederen skal gå forrest og melde klart ud. Vedkommende skal gøre det tydeligt over for medarbejderne, at krænkelser og grænseoverskridende adfærd ikke er acceptabelt og bliver taget alvorligt. I skal kunne regne med, at der bliver handlet på det. Med andre ord skal der skabes et trygt rum.

2. En leder kan dog ikke ændre en kultur og skabe det trygge rum alene. Det er fælles opgave og ansvar. Så det er vigtigt at inddrage alle arbejdspladsens parter i processen og skabe en fælles forståelse og konsensus. Alle skal være med på, hvordan I skal opføre jer over for hinanden fremover.

3. Der skal være en åben diskussion om, hvordan I undgår, at medarbejdere får deres grænser overtrådt, og samtidig også undgår, at nogen føler, at de ikke har ret til at have den holdning, de har. Der skal være plads til alle. Mennesker er forskellige, og grænser er individuelle. Der, hvor du sætter en grænse, er ikke nødvendigvis der, hvor din kollega gør det. Og det er helt fint. Men I skal respektere hinanden.

Powered by Labrador CMS