Underjordisk cigaretfabrik opdaget

Fabrikken skjulte andet end cigaretter.

Politiet konfiskerede både narkotika og cigaretter. Foto: Jorge Guerrero/Scanpix.
Politiet konfiskerede både narkotika og cigaretter. Foto: Jorge Guerrero/Scanpix.
Offentliggjort Sidst opdateret

Arbejdere, der var fanget i en underjordisk ulovlig cigaretfabrik, er blevet reddet ud af spansk politi i området Monda i Spanien. Det skriver Reuters.

I samme forbindelse har politiet også anholdt de formodede bagmænd i sagen, hvor den hemmelige fabrik blev brugt til at producere op mod 3500 cigaretter i timen.

Artiklen fortsætter under videoen

Adgangen til fabrikken foregik gennem en lem, skjult af halm i en hestestald.

De mistænkte bagmænd blev anholdt først, og med det opstod der er et problem. Livet på den hemmelige fabrik var afhængigt af en generator, der skulle cirkulere frisk luft ned i de mange tunneller, der udgjorde operationen. Med de anholdte bagmænd bag tremmer, var der ingen, der kunne hjælpe de seks arbejdere, der var fanget i fabrikken.

Reuters skriver, at politiet var i området og i færd med at undersøge sagen, da de hørte larm og banken fra den hemmelige dør.

– Da politiet kom ned i fabrikken mødte de med stor overraskelse de seks arbejdere, der havde svært ved at få vejret, lyder det fra politiet til Reuters.

Reuters skriver, at fabrikken blev brugt til at producere cigaretter med cannabis, og at man på fabrikken også kunne producere cigaretpakker.

Fabrikken er den første af sin slags, en underjordisk illegal tobaksfabrik, der er fundet i Europa.

Politiet kunne i forbindelse med sagen konfiskere 153.000 pakker cigaretter, 17 tons tobak, 20 kg hash og 144 kg cannabis

12 personer er mistænkt for at være sagens bagmænd, mens de seks fabriksarbejdere for nu er på fri fod. Det er uvist, om de bliver straffet for deres involvering i sagen.

Powered by Labrador CMS