Umut Sakarya: - Mit hjerte kan ikke bære det

Den kendte kok bryder fuldstændig sammen i videoopslag på Instagram

Offentliggjort Sidst opdateret

- Jeg kan ikke huske, hvornår jeg græd sidst, men det gjorde jeg i dag.

Sådan indleder Umut Sakarya i teksten til en video, han har delt på Instagram.

Er dødsens sultne

Videoen er blevet til på opfordring fra en organisation, der etablerer skoler til børn i nød. Blandt andet flygtningebørn. 

- De fortalte mig, at børnene tit kommer i skole og er dødsens sultne, fordi der ikke er mad nok til alle, forklarer han.

Jeg brød sammen

Opgaven var at filme og forklare på tyrkisk, hvordan man laver billig havregrød - uden sukker, uden mælk, uden smør, uden smag, uden noget. 

- Jeg brød sammen efter at have filmet opskriften, forklarer Umut Sakarya og fortsætter:  

- Hvor er det skrækkeligt, at de små stakler, som sulter hele dagen og går flere kilometer på bare fødder i kulden og sneen for at komme i skole, ikke engang kan få en lille teske sukker eller noget tørret frugt, nødder, eller en klat smør. Mit hjerte kan ikke bære det. 

Se det rørende opslag og videoen herunder.

Umut Sakarya
Umut Sakarya
Powered by Labrador CMS