Uhyggeligt alarmopkald fra forladt hus leder politiet til to lig og lænket kvinde
"Jeg er bortført - skynd jer".
I et offentliggjort alarmopkald fra en kvinde fremgår situationens alvor klart og tydeligt. I klippet, som CBS-stationen WOIO har fået fat på, kan en bange kvinde tydeligt høres med hviskende stemme fortælle, at hun er blevet bortført og har tilbragt dagevis lænket i et rum i en nedlagt ejendom.
Det uhyggelige opkald, der kun lod sig gøre ved at kvinde delvist løsnede sig selv, mens hendes tilfangetager sov i et tilstødende værelse, fik politiet til at rykke talstærkt ud til den nedlagte bolig, der ejes af Pump House Ministries. Her gjorde betjentene et gruopvækkende fund.
Foruden den bortførte kvinde fandtes nemlig to lig på stedet. Senere et tredje.
“Skynd jer”
Under kontakten til den amerikanske alarmcentral kan kvinden høres hviske ordene “jeg er blevet bortført. I må skynde jer”. Modtageren af opkaldet spurgte ind til situationen og forhørte sig om den lænkede kvinde blødte. Svaret var uhyggeligt: “Ikke længere”.
Da politiet endelig stormede huset, kunne Shawn Grate anholdes. Han er nu sigtet for at have bortført kvinden, men det er uvist, om han også er sigtet for at slå tre personer ihjel. Som nævnt fandt politiet nemlig to lig på grunden, hvor alarmopkaldet kom fra. Et af disse er bekræftet som værende en 43-årig kvinde, der har været savnet siden 8. september, da hun standsede for at fylde sin benzintank. Hendes dødsårsag er endnu ikke fastlagt, har det lokale politi oplyst.
Efterfølgende blev resterne af endnu et lig på grunden, mens Grate senere ledte politiet til et tredje lig i en anden del af staten Ohio. Det mord har Grate indrømmet at stå bag i juni.
Du kan høre det uhyggelige opkald her.
Politiet har endnu ikke opdateret pressen på tilstanden af den tilfangetagne kvinde – der altså ikke blev slået ihjel.