Udvist iransk hashvagt kan blive i Danmark

43-årig blev i 2005 udvist i 10 år i en hashsag fra Christiania. Nu er der slået en streg over udvisningen

En velintegreret mand med iransk statsborgerskab har fredag fået at vide, at en flere år gammel udvisningsdom er ude af verden.

Østre Landsret har ophævet udvisningen, som skyldtes, at den nu 43-årige Elias Karkavandi i 2005 blev dømt for at arbejde som vagt for pusherne i Christiania.

Udvisningen skete i sin tid med indrejseforbud i 10 år, men det har været umuligt at sende Karkavandi tilbage til Iran.

Derfor har han, der bor i København, i adskillige år levet på tålt ophold og på venner og bekendtes hjælp. På tålt ophold må man ikke arbejde, gifte sig eller tage en uddannelse.

I januar besluttede en dommer i byretten at sige stop. Det skyldtes, at der var sket væsentlige ændringer i hans liv.

Den beslutning var anklagemyndigheden utilfreds med og indbragte derfor spørgsmålet for tre dommere i landsretten.

– Hvorfor skal han stilles bedre end andre, sagde senioranklager Dorthe Vejsig blandt andet til dommerne.

– Han er ikke gift, og han har ikke børn, bemærkede hun.

Imidlertid har iranerens advokat, Christian Dahlager, blandt andet slået på, hvor velintegreret den 43-årige er blevet.

Og fredag har landsretten altså tiltrådt at ophæve udvisningen.

De tre dommere noterer, at indrejseforbuddet vil udløbe om knap tre år.

Ophævelsen af udvisningen begrundes især med “karakteren af den i sin tid begåede kriminalitet,” hedder det. Og det har også betydning, at det nu i adskillige år har været umuligt at effektuere udvisningen.

Dette udgør så “væsentlige ændringer” i Karkavandis liv, at der nu kan siges stop, fremgår det af kendelsen.

Flere gange har domstolene beskæftiget sig med den 43-åriges forhold. I en lang periode blev han pålagt at bo, overnatte og dagligt melde sig i Center Sandholm.

Men dette indgreb slog Højesteret en streg over i 2012. Det var ikke rimeligt at trække de skrappe restriktioner ned over Elias Karkavandi, der ikke er til fare for statens sikkerhed, sådan som det er tilfældet for enkelte andre på tålt ophold.

Indgrebet var i strid med menneskerettighederne, fastslog landets øverste domstol. Afgørelsen har ført til, at alle øvrige sager om tålt ophold er blevet gennemgået af myndighederne.

/ritzau/