Udsigt til endnu et slag i ansigtet
Prinsesse Beatrice kan meget vel blive udpeget til tage for Harry
Det har ikke været uden omkostninger for Harry og Meghan at sige farvel til det britiske kongehus og flytte til Californien.
De har mistet titlerne 'kongelige højheder', er blevet frataget deres protektorater, ligesom Harry ikke længere har militære titler.
Nu står han så ifølge Mirror til meget vel at kunne at miste endnu en titel.
Kan ikke bestride jobbet
Harry er nemlig også 'Counsellor of State' - det vi herhjemme kalder for 'Rigsforstander'. Han kan således tage over som regent for dronningen, hvis hun af en eller anden årsag er forhindret.
Og det er en post Harry ikke kan bestride, mener den royale forfatter og ekspert i forfatningen, Vernon Bogdanor.
- En Rigsforstander, der ikke er hjemmehørende i Storbritannien, kan ikke handle, så det udelukker Harry, siger han.
Et job for Beatrice
Vernon Bogdanor nævner også, at den næste i den britiske tronarvefølge, der er fyldt 21 år, som er et krav for en rigsforstander, er prinsesse Beatrice.
Det hører med, at også prins Charles, prins William og prins Andrew har titel af 'Counsellor of State'.