Udsat for slem ulykke
Den traumatiske oplevelse sad i kroppen længe efter
En cykeltur i Frankrig var ved at gå alvorligt galt for den tidligere Vild med Dans-vært Christiane Schaumburg-Müller Åxman.
Det åbner hun op om i Viaplay-programmet 'The Journey', hvor hun er sammen med en række andre danske kendisser.
Det skriver SE og HØR.
Kørte ned af et bjerg
Det skete, da hun var i færd med at køre ned af et bjerg i meget høj fart, hvor hun får klodsbremset foran et hul for ikke at køre ned i hullet.
- Så flyver jeg ud over cyklen, smadrer cykelhjelmen, får hukommelsestab, og de tror, at jeg har brækket ryggen. Jeg brækker mit kraveben, får en meget alvorlig hjernerystelse, et piskesmæld, og ligger i sengen i fem måneder efter, siger tv-værten i det tredje afsnit af programmet ifølge SE og HØR.
Hun var påvirket af hændelsen længe efter, men har sidenhen overvundet traumet.