Uddeler syngende lussing

William og Kate udelukker BBC fra at transmittere fra julekoncert

William og Kate har tilsyneladende udelukket BBC fra at sende fra deres kommende velgørensheds-julekoncert i Westminster Abbey.
William og Kate har tilsyneladende udelukket BBC fra at sende fra deres kommende velgørensheds-julekoncert i Westminster Abbey.
Offentliggjort Sidst opdateret

Det får angiveligt nu konsekvenser for BBC, at kanalen mandag sendte dokumentaren 'The Princes and The Press' uden først at have konsulteret kongehuset.

I hvert fald er public servicekanalen blevet udelukket fra at sende fra en velgørenheds- julekoncert i Westminster Abbey, der er arrangeret af prins William og hertuginde Kate, og har hende i værtsrollen.

Det skriver Mirror

Tilbudt til konkurrenten

Mediet nævner også, at transmissionen i stedet er blevet tilbudt BBC's konkurrent ITV.

Dokumentaren, der sætter fokus på kongehusets og i særdeleshed prins Williams og prins Harrys forhold til pressen, har fået kongefamilien til at reagere skarpt i en fælles erklæring. 

Blandt andet på grund af påstande om, at kilder fra kongehuset inderkreds løbende har plantet negative historier om prins Harry og hertuginde Meghan hos pressen. 

En bitter pille at sluge

Det er en bitter pille at sluge for BBC, der i årevis har haft rettighederne til at sende fra royale begivenheder i Storbritannien.

Men det bliver der tilsyneladende lavet om på nu. 

Powered by Labrador CMS