Udbredt misforståelse: Tæger og flåter er vidt forskellige – og kun den ene er farlig
En tæge er på ingen måde det samme som en flåt.
Er det en tæge eller en flåt?
Det er et tilbagevendende spørgsmål, når et lille dyr har bidt sig fast i huden på mennesker eller kæledyr. Det er en udbredt misforståelse, at det er to dyr, der er i familie med hinanden, eller at en flåt er det samme som en tæge. I virkeligheden er det to meget forskellige dyr, og kun det ene af dem suger blod fra mennesker og dyr.
I Danmark er det kun flåter, der sætter sig fast i længere tid og suger blod fra dyr – heriblandt mennesker. Så hvis du finder et lille dyr, der har hovedet begravet i din hud og har sat sig godt fast, kan du være helt sikker på, at det er en flåt.
Den udbredte sammenblanding af de to små dyr er formentlig opstået på grund af et sprogligt sammenfald.
– Misforståelsen er opstået, fordi en flåt på engelsk hedder ‘tick’, og det lyder lidt som tæge. Men tæger er altså insekter – modsat flåter, har biolog Anders Kofoed forklaret til Tv2.
Den letteste måde at kende forskel på en flåt og en tæge er ved at tælle benene. Flåter har otte ben, mens tæger har seks ben.
Flåt
Flåter er altså ikke insekter. De er mider, og er i familie med edderkopper. Der findes flere forskellige arter af flåter i Danmark. Den mest kendte er skovflåten, som også er den eneste, der kan finde på at bide sig fast på mennesker.
Hvis man bliver ramt af flåtbid, kan man risikere at blive inficeret med bakterier, der kan udløse alvorlig sygdomme. Den mest udbredte er borreliose, der udløse af borrelia-bakterien, som skovflåter kan samle op, når de suger blod fra mus.
Tæge
Tæger er en del af insektfamilien. Der findes omkring 500 tægearter i Danmark. De fleste tæger lever af plantesaft, men der findes også blodsugende tæger. I Danmark er den eneste blodsugende tægeart væggelus, som kan være et ubehageligt bekendtskab i soveværelset, men er ufarlig.
Andre steder i verden, findes der blodsugende tægearter, der ligesom skovflåten kan overføre sygdomme fra dyr til mennesker.
Kilder: Københavns Universitet, Denstoredanske.dk, Søndagsavisen, Miljøstyrelsen, Webapoteket