Tyskland fik eftergivet dansk krigsgæld

Ingen politiker vover at rejse sagen om den ubetalte tyske krigsgæld, siger historiker.

Da den slagne tyske hær forlod Danmark i maj 1945 efter de allieredes befrielse af Europa, efterlod den en gæld, som i nutidskroner løber op i over 200 milliarder kroner.

I alt 11,6 milliarder datidskroner skulle tyskerne betale – dels for de landbrugsvarer, de hev ud af Danmark under besættelsen, dels for de fæstningsanlæg og anden infrastruktur, de fik opført i Danmark.

Men på befrielsesdagen 70 år efter Nazitysklands sammenbrud har vores nabo kun betalt Danmark en mindre del af den krigsskadeserstatning, Tyskland blev pålagt af sejrherrerne i 1946.

Gælden bestod især i træk på den såkaldte værnemagtskonto i Nationalbanken, forklarer Steen Andersen, lektor i historie ved CBS i København. Denne konto betalte de danske firmaer, som profiterede på arbejde for nazisterne.

Ud over værnemagtskontoen havde Tyskland en clearingkonto, hvor Danmarks import af tyske industriprodukter blev modregnet i Tysklands import af danske landbrugsvarer. Den var efter krigen i tysk disfavør med 2,9 milliarder kroner.

På en konference i London i 1953 gik Danmark og andre lande ind på at eftergive halvdelen af Tysklands restgæld, så den endte på 5,7 milliarder. Det svarede i 2007 til 102 milliarder kroner.

I 2006 gennemgik Udenrigsministeriet sine arkiver om sagen, så udenrigsminister Per Stig Møller (K) kunne besvare et spørgsmål fra Folketinget.

Det fremgår, at statsminister Anker Jørgensen i 1977 tilkendegav, at regeringen ikke ville forsøge at inddrive den gæld, der blev eftergivet i 1953 – ikke mindst i lyset af den lille andel, der tilkom Danmark.

– Det er en død sag. Ingen ansvarlige politikere vil rejse det spørgsmål og sige, at tyskerne skylder os penge. Det dansk-tyske forhold er stabilt og blev det især i 1955 med Bonn-København-aftalen, hvor man anerkendte hinandens grænser og mindretal. Det ville være politisk idiotisk at bringe den stabilitet i spil, siger Steen Andersen.

Joachim Lund, der er historielektor på CBS i København, er enig. Tyskland ikke Danmark en krone. Vi og resten af Europa har nydt godt af Tysklands økonomiske genrejsning. Derfor var gældsnedskrivningen i 1953 rimelig, anfører han.

Fakta: Så stor var gælden

Tysklands krigsskadeerstatning for besættelsen af Danmark blev i 1946 opgjort til 11,6 milliarder kroner.

* 4,8 milliarder kroner stammede fra værnemagtskontoen, som blev brugt til at betale for de mange tyske bunkeranlæg på Vestkysten, nye flyvepladser og veje.

* 2,9 milliarder kroner var tabet på den såkaldte clearingkonto, hvor man trak importen af tyske industriprodukter fra Danmarks eksport af landbrugsvarer til Tyskland.

* Danmark blev tildelt 0,25 procent af den samlede tyske krigserstatning. USA og Storbritannien fik hver 28 procent, Frankrig 16 procent, Holland 3,9 procent og Norge 1,3 procent.

* Tyskland betalte efter Anden Verdenskrig af på erstatningen til Danmark. Samtidig konfiskerede den danske regering tysk ejendom for 156 millioner kroner.

* På en konference i London i 1953 indvilgede Danmark sammen med andre lande i at halvere den resterende tyske gæld til cirka 5,7 milliarder kroner. Da havde Tyskland betalt 200 millioner kroner i erstatning.

* Samme år indvilgede Tyskland i at betale 160 millioner kroner i erstatning for de betydelige udgifter, den danske stat havde til tyske flygtninge efter krigen.

* 16 millioner D-mark gik til danske ofre for nazisternes forfølgelser.

* Tyskland betalte i 1983 sidste rate af den reducerede krigsgæld til Danmark.

Kilde: Udenrigsministeriet (2007), Kristeligt Dagblad.

/ritzau/