Tynd og grå: Syg Melvin Kakooza taler ud

Kakooza blev i februar opereret for en hjernetumor

Offentliggjort Sidst opdateret

(Se Melvins opslag i bunden af artiklen).

Melvin Kakooza, der i februar blev opereret for en hjernetumor, har netop givet en opdatering om sit helbred på Facebook.

Kakooza var oprindeligt sat til at afløse Sofie Linde som vært på X Factors live shows.

– Det har desværre vist sig, at han i noget tid har gået rundt med en hjernetumor i baghovedet, som har vist sig at være godartet. Den er nu blevet opereret væk. Det er naturligvis et kæmpe chok for ham og hans familie, og de har nu brug for al den ro, de kan få for, at han kan komme sig, lød det dengang i en pressemeddelelse fra manager Jakob Riis

Nu skriver Melvin Kakooza i opslaget fra Rigshospitalet, han har været igennem ‘noget af en omgang’.

Her takker han også for de beskeder, han har modtaget i forbindelse med sin sygdom.

“Jeg har fået sendt billeder af mit hjem, som mest af alt ligner en botanisk have med alle de blomster jeg har modtaget. Fra hjertet tak”, står der i opslaget

Kakooza skriver videre, at hans fokus nu ligger på at komme ovenpå igen.

“Vi ses snart”, slutter opslaget.

Powered by Labrador CMS