Tyk og sort røg fra brand i rækkehus

Tirsdag aften kunne en røgfane ses langt væk.

Offentliggjort Sidst opdateret

Et hus i Brohaven i Egå brød tirsdag aften i brand.

Som det ses på billederne, udviklede branden en stor og sort røg.

Det er ikke lykkedes Newsbreak.dk at få kontakt til Østjyllands Politi, men til Lokalavisen Aarhus siger vagtchef Flemming Lau, at man ikke kender årsagen til branden, og at den nu skal efterforskes.

– Hele taget er udbrændt, og så er der sod- og vandskader indenvendigt som følge af slukningsarbejdet, fortæller vagtchefen.

Vidner har fortalt avisen, at der har været håndværkere i huset.

Østjyllands Brandvæsen fik meldingen om branden klokken 18.23.

Powered by Labrador CMS