Tvivlsomt om Joachim dukker op
Copenhagen Historic Grand Prix - arrangørerne holder vejret
Det kan ifølge Billed Bladet meget vel blive uden ellers så racer-glade prins Joachim bladt deltagerne, når der den 4.-6. august igen afvikles Copenhagen Historic Grand Prix i Bellahøj.
Joachim, der i øvrigt er protektor for begivenheden, har nemlig slet ikke tilmeldt sig.
Han har ellers i flere år været 'fast inventar' i ProAm-løbet sammen med sit Cortina-team.
Prioriterer familien
Årsagen er angiveligt tidspres.
Prins Joachim starter i nyt job som forsvarsindustriattaché på Den Danske Ambassade i Washington D.C. den 1. september, og prioriterer naturligvis at få sin familie godt etableret i den amerikanske hovedstad i god tid inden.
Holder døren på klem
Billed Bladet skriver dog også, at såfremt prinsen skulle finde plads til løbet i sin kalender, så kommer han med.
For arrangørerne holder naturligvis døren på klem for ham.