Tvillingerne savner mor
Fyrstinde Charlene blev præsenteret for rørende kærlighedserklæring fra sine børn på Monacos nationaldag
Fyrstinde Charlene og fyrst Alberts 6-årige tvillinger, prinsesse Gabriella og prins Jacques, mangler deres mor.
Det fremgår med alt tydelighed af billeder fra Monacos nationaldag fredag den 19. november.
Rørende budskaber
Her ser man tvillingerne stå på balkonen på paladset sammen med deres far - og med hver sin hilsen til deres mor på hjemmelavede skilte.
'Vi savner dig mor', står der på prinsessens skilt, men budskabet er 'Vi elsker dig mor' på hendes brors.
Netop hjemvendt fra Sydafrika
Fyrstinde Charlene blev ramt af en infektion kort efter hun var rejst til Sydafrika tilbage i maj måned.
Egentlig skulle hun blot have været i Sydafrika i et par uger, men er først vendt hjem til Monaco i begyndelsen af november efter hele seks måneders sygdom.
Stadig behov for ro
Hun har dog stadig behov for ro til at restituere og opholder sig derfor i øjeblikket et hemmeligt sted, angiveligt udenfor Monaco, som hoffet holder strengt fortroligt.
Derfor deltog hun heller ikke, som det ellers var planen, sammen med sin mand og børnene ved fejringen af nationaldagen.