TV’er i sort: Ekspert advarer efter opgradering

En opgradering af TDCs kabel-tv-net giver udfordringer for tusindvis af danskere.

Dette meget lidt underholdende billede kan man blive mødt af på sit tv. Arkivfoto: Scanpix
Offentliggjort Sidst opdateret

I gamle dage skulle man bare have styr på sin stueantenne, og så kunne man ellers se fjernsyn. Sådan fungerede verden i mange, mange år.

Det er ikke sådan, verden fungerer længere. Og nu risikerer tusindvis af TDC-kunder at stå med sort skærm på fjernsynet, skriver Finans.dk.

TDC har nemlig investeret milliarder i nye kabler til deres net, der mangedobler kundernes bredbåndshastigheder.

Men det kommer med pris. Mange danskere har nemlig ældre kabler og kabel-tv-stik i deres hjem, der ikke fungerer med den nye opgradering, der hedder Docsis 3.1.

Det fortæller tele-ekspert Michael Jensen fra firmaet Netplan til Finans.dk:

-Det er formentlig flere tusinde hjem, som har oplevet eller vi opleve det her problemer. Nogle kan afhjælpe problemet med blot at udskifte stikket for enden af kablet, mens andre skal udskifte kablingen, som kan være trukket rundt i huset. Og det kan være et større arbejde, siger Michael Jensen.

Den tekniske forklaring er, at der nu køres på en højere frekvens end tidligere. Stofa har også lavet lignende opgraderinger.

TDC oplyser til Finans, at der hos kunderne kan være behov for at “justere egen installation”.

Powered by Labrador CMS