Tv-stjerne i skuddrama
Stjernen fra The Office og Brooklyn Nine-Nine måtte evakueres fra skyderi
Den amerikanske Tv-stjerne Craig Robinson var helt tæt på, en mand pludselig gik amok med et skydevåben på en comedyklub.
Det fortæller han om på sin Instagram-profil.
Her forklarer skuespilleren, der særligt er kendt for serierne "The Office" og "Brooklyn Nine-Nine", at han måtte evakueres.
Flyttet til koncert
- Jeg optræder på Comedy Zone i Charlotte, North Carolina. Der var et aktivt skyderi i comedyklubben. Så de har flyttet os, der er en koncert, der spiller, Det ville jeg bare dele med jer, siger han i en video, han har lagt op.
Senere lagde han også en forklaring op, hvor han takker sikkerhedsfolkene på klubben.
- Tak CMPD (det lokale politi red.) for jeres hurtige gerning med at pågribe ham der skød, skriver han på det sociale medie.
En 36-årig mand blev pågrebet efter skyderiet, og ingen kom til skade, lyder det ifølge det lokale politi.