Annonce
Tusindvis af danskere er gået i digital fælde hos Skat
Mange af dem, der bliver stoppet i skattefusk, afskrækkes fra at gøre det igen, mener advokat Torben Bagge. Men det er ikke nødvendigvis alle, der går i fælden, der gør det med vilje.
I mere end en uges tid har danskerne haft mulighed for at se – og rette – i deres årsopgørelse for 2017. Men mere end 26.000 danskere har ikke haft så gnidningsfri en oplevelse med systemet som flertallet. Det skyldes en digital skattekontrol, der afslører, når folk begår fejl, eller når de snyder helt bevidst. Det skriver Politiken.
Skat har for Politiken opgjort, hvor mange årsopgørelser der er blevet opsnappet af den digitale skattekontrol, og tallet er på én uge landet på mere end 26.000 årsopgørelser. Nogle af dem er røget i “fælden,” fordi folk ufrivilligt har begået fejl, mens andre er, fordi der findes borgere, der snyder med skatten og deres årsopgørelse.
Annonce
Politiken skriver, at den digitale skattekontrol blev lanceret i 2017, og den omfatter 35 alarmer, der træder i kraft, når folk retter i deres årsopgørsle. Giver man sig selv et kørselsfradreag uden at have registreret et arbejde der passer til et sådant fradrag, går alarmen igang.
Hos Skat ser man redskabet som en hjælp til dem, der begår fejl.
– Og så ved vi jo også, at der er nogle hærdede snydere derude, som slet ikke ønsker at betale den skat, de skal. Dem kan vi fange med de digitale stopklodser, inden de kan nå at stikke af med pengene. Så vi er meget tilfredse med de nye værktøjer, siger Karoline Klaksvig, underdirektør i Skat, til Politiken.
Annonce
Smarte metoder
Skatteadvokat Torben Bagge kalder det, ifølge Ritzau, intelligent og positivt, at Skat nu med digitale metoder forsøger at afvise, folk der forsøger af snyde i skat, allerede ved fordøren.
Siden danskerne for godt en uge siden fik adgang til deres nye årsopgørelser, har Skat gjort brug af en netkontrol, der afslører fejl og fup.
Særlige digitale stopklodser har foreløbig fanget flere end 26.000, der ville pynte på deres årsopgørelse. Det viser en statistik fra Skat, der er udarbejdet for Politiken.
– Den store fordel er, at man snupper en hel, der forsøger at sikre sig nogle skattemæssige fordele, de ikke er berettiget til, allerede ved fordøren. Dermed behøver Skat ikke efterfølgende at bruge tid og kræfter på at inddrive pengene igen, siger Torben Bagge til Ritzau.
Det kan have præventiv effekt
Torben Bagge mener ikke, at det kun er symbolsk, når Skat nu også ad denne vej forsøger at reparere et ret ramponeret renommé.
– Jeg mener helt bestemt, at det har en reel betydning. Det rammer jo bredt også områder som befordringsfradraget, som næsten alle danskere kunne føle sig berettigede til, hvis der ikke var en stopklods i systemet.
– Samtidig tror jeg, der er en varig præventiv effekt i takt med, at de, der hvert år bliver stoppet, nok ikke forsøger sig igen, siger Torben Bagge.
Han er overbevist om, at man hurtigt vil kunne se, at de, der bremses af de nye digitale bremseklodser, ikke vender tilbage.
– Objektivt er der en hel, der forsøger at skaffe sig de her fordele digitalt. Men når de afvises, møder de ikke efterfølgende op til et manuelt fremmøde hos Skat. Så de har nok godt vidst, at det, de havde gang i, ikke var helt rigtigt.
