Tun kan give udslæt: Se hvor det er solgt

To partier tunloins trækkes tilbage, da der er risiko for histamin. Foto: Colourbox
Offentliggjort Sidst opdateret

Virksomheden Kewa Fisk Danmark ApS i Esbjerg tilbagekalder to partier af såkaldte tunloins, da der er risiko for histamin i partierne.

Fødevarestyrelsen skriver i en pressemeddelelse, at der er risiko for histamin i tunloins solgt til en række fiskehandlere.

Histamin kan forårsage allergiske reaktioner hos følsomme personer, og symptomerne vil typisk være en prikkende fornemmelse i munden og svælget, kvalme, opkast, udslæt og diarré.

I sjældne tilfælde ses mere alvorlige symptomer som smerter i brystet og åndedrætsforstyrrelser.

Der er tale om tun med følgende produktions- og holdbarhedsdatoer:

Produceret d. 29-09-2015, holdbarhedsdato d. 09-10-2015, Lot nr. 694528.

Produceret d. 02-10-2015, holdbarhedsdato d. 12-10-2015, Lot nr. 695306.

Tunloinsne er solgt til følgende butikker i hele Danmark:

NH Fisk, v/Niels H. Pedersen, Læssevej 10, 6700 Esbjerg
Full House, Kødboderne 2-4, 1714 København V
P. Clausen Fiskehandel A/S, Fiskerivej 4, 8000 Århus C
Ryans Fisk og Vildt, Gårdslev Østergade 13, 7080 Børkop
HP Jensen, Harredalen 3, 3390 Hundested
Havfruen Fisk, v/Rune Mark Olsen, Kattegatvej 59, 2100 København Ø
Fiskehallen Gilleleje, Havnen 3, 3250 Gilleleje
INCO CC København, Flæsketorvet 84 A, 1711 København V

Har du købt tunen, så anbefaler Fødevarestyrelsen, at du enten kasserer den eller leverer den tilbage til leverandør eller butik.

 

Powered by Labrador CMS