Tulle rasler med sablen
Tidligere formand for Dansk Folkeparti vil tirsdag ikke garantere, at han bliver i partiet valgperioden ud
Tidligere formand for Dansk Folkeparti Kristian Thulesen Dahl vil ikke garantere, at han bliver i partiet. Han siger, at det er hans "ambition" og hans "agt".
Det siger han på vej ind til gruppemøde i partiet tirsdag, efter at fem medlemmer har meldt sig ud på grund af stor uvilje mod den nye formand Morten Messerschmidt.
- Jeg har den ambition at være i Dansk Folkeparti, og jeg håber det bedste for partiet.
- Det allerstørste, der kunne ske, var, at partiet fik taget sig sammen til at få tingene på plads internt, så vi igen var et attraktivt parti for de fem, der har forladt det, siger Kristian Thulesen Dahl.
Jeg håber meget
Direkte adspurgt om, hvorvidt han kan garantere, at han bliver i partiet, siger Kristian Thulesen Dahl:
- Det håber jeg rigtigt meget. Det er min agt. Jeg håber rigtigt meget, at det vil kunne lade sig gøre.