Annonce
Tsipras tages i ed som græsk premierminister
Der ventes dannet en koalitionsregering onsdag i Athen, hvis første opgave er leve op til EU’s sparekrav.
Grækenlands premierminister, Alexis Tsipras, blev mandag aften taget i ed for en ny periode som premierminister. Det skete dagen efter, at hans venstreorienterede parti Syriza vandt valget.
Han ventes at udnævne en koalitionsregering onsdag, som baserer sig på det hidtidige regeringssamarbejde med partiet De Uafhængige Grækere.
Annonce
Den første opgave, der venter, er at omsætte de krav, der er stillet af EU, til politisk handling. Først da kan en ny økonomisk redningspakke til Grækenland aktiveres
Tsipras måtte først på sommeren kaste håndklædet i ringen og udskrive valg, da adskillige medlemmer af hans eget parti gjorde oprør mod de skrappe sparekrav fra EU og Den Internationale Valutafond (IMF).
/ritzau/AFP