Truede med en totenschlæger

En mand truede sig mandag aften til et kontantbeløb i Dagli' Brugsen i Thyregod.

Offentliggjort Sidst opdateret

Mandag aften kort før klokken 20 truede en mand med en totenschlæger sig til et kontantbeløb i Dagli’ Brugsen i Thyregod.

Det skriver Vejle Amts Folkeblad.

Syd- og Sønderjyllands Politi efterlyser vidner til røveriet, udtaler vagtchef Halfdan Kramer til mediet.

– Nogle gange ser vi, at de, der laver et røveri lige op mod lukketid, har opholdt sig i butikken et stykke tid inden da og holdt øje. Så kunder, der har handlet en halv eller en hel time før lukketid, kan måske have set noget, der kan hjælpe os, siger Halfdan Kramer til Vejle Amts Folkeblad.

Manden beskrives som 170 centimeter høj og iført en sort hue samt et sort mundbind med et form for motiv eller logo. Derudover var han iført en tynd sort dynejakke med vandrette linjer, handsker, blå jeans og et par grønne sko med hvid sål, skriver Vejle Amts Folkeblad.

Har man oplysninger i sagen kan politiet kontaktes på telefonnummer 114.

I galleriet ovenfor kan du se billeder fra stedet.

Powered by Labrador CMS