Trommeslager afgået ved døden
Dannede Golden Palominos og var tidligt medlem af The Feelies
Trommeslageren og komponisten Anton Fier, der var et tidligt medlem af The Feelies, dannede Golden Palominos og samarbejdede med utallige andre kunstnere gennem sin karriere, er død.
Det skriver mediet nme.com.
Nyheden om Fiers død blev delt af Syd Straw, der optrådte med Fier i Golden Palominos i 1980'erne, spillede live og bidrog med vokal til albummet 'Visions of Excess' fra 1985 og opfølgningen 'Blast of Silence' fra 1986.
Gik med i 1978
"Knust over at fortælle jer om Anton Fiers triste død, han indså aldrig, hvor elsket han var," skrev Straw på Facebook den 21. september.
Feelies hyldede Fier på Twitter og delte et billede af deres tidligere trommeslager med billedteksten, "Fred, Anton."
Anton Fier blev født i Cleveland, Ohio i 1956, og gik med i bandet the Feelies i 1978.