Troede hun skulle dø ung
Jane Fonda regnede ikke selv med, hun ville blive 30 år gammel
Nu 85-årige Jane Fonda har haft en bemærkelsesværdig karrier og medvirket i et hav af biograffilm- og tv-produktioner.
Senest som 'Trish' i komedien '80 for Braydy', der netop har haft premiere.
Var alvorligt syg
Men som ung troede Jane Fonda ikke selv, hun havde en stor fremtid - eller en fremtid overhovedet.
Det fortæller hun ifølge Vanity Fair i podcasten 'Call Her Daddy', som hun gæstede sidste uge.
- Da jeg startede som skuespiller i 20'erne, var jeg alvorligt syg. Jeg levede et hemmeligt liv - et dobbeltliv - med depression og bulimi. Jeg troede ikke selv på, jeg skulle opleve at blive 30 år, siger hun.
Overtog hendes liv
Hun fortæller desuden, at bulimien simpelthen overtog hendes liv.
- Man bliver afhængig. Så snart man får noget i maven, vil man bare have det op igen, forklarer hun.
Det kommer også frem, at det først var da hun nærmede sig de 40 år, hun, med hjælp og kærlighed fra sin familie, lykkedes at få bugt med de grusomme problemer.