Trods øget gevinst ved arbejde: Venstre vil have jobreform

Nye tal, der viser, at det bedre kan betale sig for kontanthjælpsmodtagere at arbejde nu end i 2013, får ikke Venstre til at slække på kravene.

Partiet kalder stadig på reformer, så det bedre kan betale sig at arbejde i forhold til at blive forsørget af det offentlige.

»Jeg synes, det er glædeligt, at vi er rykket et lille skridt i den rigtige retning. Det er bare ikke nok,« siger Venstres politiske ordfører, Inger Støjberg (V).

Nye tal fra Beskæftigelsesministeriet viser, at den ene ægtefælle i et ægtepar på kontanthjælp med børn i 2013 skulle tjene 35.000 kroner om måneden, for at familien fik en ekstra gevinst på 1.000 kroner. I 2015 kun behøver den ene ægtefælle kun at tjene 16.200 kroner for at familien får samme gevinst.

Men ser man nærmere på tallene fra Beskæftigelsesministeriet, viser det sig, at gevinsten på 1.000 kroner er den samme, hvad enten den ene ægtefælle tjener 16.200 kroner eller 35.000 kroner.

»Man skal op og tjene mere end 35.000 kroner om måneden, for at man får noget nævneværdigt ud af det. Det er da et kæmpe problem. Derfor vil vi skubbe på for at få gennemført en jobreform,« siger Inger Støjberg.

Hun vil have indført et moderne kontanthjælpsloft og sænke skatten for de laveste arbejdsindkomster, så det i højere grad kan betale sig at arbejde. Hvad et såkaldt moderne kontanthjælpsloft skal lyde på, kan den politiske ordfører ikke sige noget om endnu.

»Personligt synes jeg, at man som minimum skal have 1.500 kroner ud af at arbejde frem for at være på offentlig forsørgelse,« siger hun.

Spørgsmål: Mener du at en gevinst på 1.500 kroner vil gøre forskellen?

»Der synes jeg, det er ved at være en reel forskel.«

Med det nuværende system har en familie på kontanthjælp omkring 15.000-16.000 kroner til rådighed, hvad enten de begge er på kontanthjælp eller den ene tjener op til 35.000 kroner. Hvor mange penge en familie skal have til rådighed, hvis det står til Venstre, vil Inger Støjberg ikke svare på.

»Men jeg vil sige, at der er noget galt, når man kan se at omkring 18.000 danskere har mere til rådighed ved at være på offentlig forsørgelse end ved at arbejde,« siger hun.