Trods kritik: Danskerne er tilfredse med »1864«

Foto: Per Arnesen/Miso Film.
Offentliggjort Sidst opdateret

Trods kritik fra stort set alle sider, så er danskerne godt tilfredse med DRs store dramaserie »1864«. Det skriver Søndagsavisen.

Således er 54 procent af de danskere, som har set begge afsnit, enten delvis enige eller helt enige i, at »1864« er en god serie. Samtidig svarer 27 procent, at de er delvis uenige eller helt uenige i, at det er en god serie. Det viser tal fra en rundspørge, som YouGov har foretaget for Søndagsavisen.

Af de adspurgte planlægger de fleste at se flere afsnit af serien. Imens svarer 33 procent, at de ikke skal se flere afsnit af DRs søndagsserie.

Det glæder dog DRs dramachef, Piv Bernth, at et flertal af seerne trods alt er glade.

»Al den ballade er jo sjældent skabt af almindelige seere. Det er dejligt, at flertallet er glade, og jeg tror, at de bliver mere tilfredse, efterhånden som serien skrider frem,« siger hun til Søndagsavisen.

Premieren på »1864« blev set af 1.690.000 TV-seere, mens 1.682.000 kiggede med under afsnit to, viser tal fra TNS Gallup.

BNB

Powered by Labrador CMS