Treårig dreng skyder sig selv i hovedet med forældres pistol

Drengens mor sad lige ved siden af, da uheldet skete.

Den lille dreng er stadig i kritisk tilstand.Foto: SCANPIX
Foto: SCANPIX

Offentliggjort Sidst opdateret

Ifølge politiet i Louisville, Kentucky, har en treårig dreng skudt sig selv i hovedet. Drengen skød sig selv ved et uheld og er lige nu i kritisk tilstand på hospitalet.

Drengen skød sig selv inde i en bil, mens forældrene var ved en brugtbilsforhandler mandag. Det skriver Time.

Efter uheldet blev drengen hastet på hospitalet, hvor lægerne øjeblikkeligt gik i gang med at operere for at se, om de kunne redde ham.

Efterforskes stadig

En talsperson for politiet i Louisville fortæller, at drengen var i bilen sammen med sin mor og en søskende, da han fandt pistolen og ved et uheld skød sig selv.

Ifølge politiet var pistolen en af drengens forældres. Det er stadig uklart, hvordan drengen fik fat i pistolen og hvor i bilen, den blev fundet.

Efterforskningen er stadig i gang.

Powered by Labrador CMS