Tre stillinger til “små” mænd
Hvis manden er mindre veludrustet end gennemsnittet, skal du ikke fortvivle. Der findes nogle stillinger, der snyder sjoveren større.
Nogle mænd tror, at en lille pik ikke kan gøre gavn. Men det er langt fra sandheden. For det første kan den altså blive for stor (av!) og for det andet er det nemt at kompensere for en mindre pik. Det handler bare om at vælge de rigtige stillinger, så begge får mest mulig nydelse ud af samlejet. Ifølge Q er det især disse tre stillinger, I skal prøve:
1. Den opgraderede missionær
Hvis kvinden lægger en pude under numsen, så hele underlivet bliver løftet en anelse bliver missionæren meget sjovere, hvis manden har en lille pik. Når kvindens underliv kommer lidt højere op, kan pikken trænge dybere ind og klitoris bliver bedre stimuleret. Desuden giver forhøjningen også en anden krumning i skeden, og pikken kan udforske andre lystpunkter.
2. Doggy style med samlede ben
Det er lækkert at blive taget bagfra – men mænd med små pikke kan have svært ved “at komme til”. Hvis kvinden samler benene, kan han trænge dybere ind. Så føles skeden også strammere.
3. Benene i vejret
Kvinden skal ligge på ryggen og smide benene i vejret. De kan både være samlede og spredt, mens han holder fast i dem. Det tager måske lidt af øjenkontakten, men til gengæld føles pikken større, og den har nemmere ved at “nå i mål”. Og så kan kvinden ligge helt afslappet og bare nyde det.