Tre personer og en kat sov fra brand
Der var brand både inde og ude.
Nordjyllands Beredskab blev natten til torsdag kaldt ud til en brand i Bjørnøgade i Aalborg.
Det fremgår et tweets fra netop Nordjyllands Beredskab.
Branden var opstået i en lejlighed i en etageejendeom.
– Ilden opstod på altanen og flammerne var så kraftige, at vinduerne ind til et soveværelse og stuen sprang, siger Niels Eltzholtz, indsatsleder ved Nordjyllands Beredskab, til Nordjyske.
Ved ankomsten kunne brandvæsenet konstatere, der var ild både inde i lejligheden og på altanen.
Ifølge indsatslederen var branden opstået i en sækkestol på altanen og fik fat i gardinerne.
En nabo fik vækket lejlighedens beboere, resten af opgangen – og alarmeret brandvæsenet.
Det kunne heldigvis også konstateres, at lejlighedens beboere var nået ud ved egen hjælp.
“Branden blev hurtigt slukket og overgivet til skadeservice”, skriver Nordjyllands Beredskab.
Ifølge beredskabsoversigten Odin 112 blev branden anmeldt klokken 03.27.