Tre personer kom til skade i trafikulykke: Sådan har de det nu
En ulykke onsdag var tæt på at koste to mennesker livet.
To biler stødte tirsdag klokken 8.24 sammen i krydset Ting Jellinge Vej – Virkelystvej – Sønder Jellinge Vej ved Dalmose.
En bil med en 39-årig mand fra Herlufmagle ved rattet kom kørende ad Sønder Jellinge Vej, og den 39-årige overså tilsyneladende sin vigepligt i krydset, hvor han stødte sammen med en bil med en 48-årig kvinde fra Bøgelunde som fører.
Den 39-årige og en passager i bilen – en 38-årig kvinde – blev fløjet til henholdsvis Odense universitetshospital og til Rigshospitalet til behandling for deres kvæstelser – skader på benene og alvorlige hovedtraumer, mens den 48-årige kvinde blev kørt til sygehuset i Slagelse.
– De er nu begge uden for livsfare, siger Kurt G. Nielsen, politikommissær hos lokalpolitet i Slagelse, til Newsbreak.dk.
– Men de skal begge opereres, oplyser vagtchefen.
Der er rutinemæssigt taget en blodprøve af den 39-årige for at få klarlagt, om der var spiritus indblandet i ulykken.