Tre nye lottomillionærer: Er det dig?
Er du en af de heldige?
Tre danskere kan kalde sig millionærer efter lørdagens trækning i Lotto.
Det oplyser Danske Spil i en pressemeddelelse.
Artiklen fortsætter under videoen
Lørdag ramte en dansker de rigtige tal i Lotto, og dermed kan vedkommende se frem til at få sat seks millioner skattefri kroner ind på kontoen.
Den heldige vinder har købt sin kupon via et Plus-abonnement og er fra Københavns Kommune.
To vindere af millionærgarantien
Der var også to vindere af millionærgarantien, hvor man kan blive millionær, selvom man har 0 rigtige.
Den ene vinder er Plus-abonnent og er fra Frederiksberg Kommune, mens den anden har købt sin kupon i Føtex Middelfart på Kløvervej.
Weekenden startede ellers med, at ingen heldige fredag vandt 1. præmiepuljen i i Eurojackpot, som derfor rullede videre, så man nu kan vinde hele 222 millioner kroner på fredag.
Det kan være, de tre heldige danskere er pænt ligeglade med det.
Vindertallene i Lotto:
1, 5, 7, 9, 27, 30, 36
Tillægstal:
8