Tre myter om dine tænder der ødelægger dem

“Fluortandpasta er farligt, min familie har gode tænder, og jeg behøver ikke at gå til tandlæge”.

• Pølser tilbagekaldes efter fund af metal
• Kalk er livsvigtigt for dig: Sådan får du nok

Selv om vi bliver undervist i tandbørstning allerede i folkeskolen, florerer der stadig mange myter om god tandhygiejne. Og de misforståelser kan både give dårlige tænder og en kedelig regning på sigt.

Flour eller flourid

Den første myte knytter sig til fluortandpasta. Nogle forsager nemlig fluortandpastaen, fordi de forveksler fluorid i tandpasta med skadelige fluorstoffer. Men de to ting har intet med hinanden at gøre.

– Vi har også fluorid i drikkevandet, så ingen kan undgå fluorid i små mængder, fortæller Bente Nyvad, der er tandlæge og professor ved Institut for Odontologi – altså Tandlægeskolen – ved Aarhus Universitet.

– Og fra et videnskabeligt synspunkt er der ingen evidens for, at den anbefalede brug af fluortandpasta er farlig, så den myte vil jeg gerne aflive, siger hun.

Tværtimod er balladen langt større, hvis du undgår fluortandpasta.

– Du kan i princippet rense tænderne med håndsæbe, kokosolie eller hvad som helst, siger Susanne Kleist, der er praktiserende tandlæge og formand for Tandlægeforeningen.

– Men fluorid er det eneste stof, som bremser hullernes udvikling, tilføjer hun.

Født med det

En anden sejlivet myte er, at man er født med gode tænder. For selv om gener og sygdomshistorie kan spille ind, er det ingen sovepude – tværtimod.

– Man har kun gode tænder, hvis man holder dem ved lige. Man kan ikke læne sig tilbage og sige, at man har genetisk gode tænder. Det findes ikke, siger Susanne Kleist.

På samme måde er det misforstået, når folk siger, at de er født med så dårlige tænder, at det hele kan være lige meget.

For det er rigtigt, at dårlige tænder kan ligge til familien, men det handler mere om opdragelse og social arv.

– Det skyldes, at den vejledning, man har fået som barn, også påvirker kostvaner, og hvordan man børster tænder som voksen, forklarer Susanne Kleist.

Hvad plejer du?

En tredje faldgrube er, at man læner sig op ad “plejer”. Det kan være, at man kun går til kontrol hvert andet år, fordi “det plejer man”.

– Men behovet for tandeftersyn varierer, fordi man i perioder kan man have problemer i familien eller være stresset og have mindre overskud til tandpleje, siger Susanne Kleist.

Det kan også være, at man kommer strygende ud fra skoletandplejen uden huller og er vant til, at man ikke har problemer.

– Derfor tror nogle unge ikke, at det har nogen betydning, hvor grundigt de børster tænder. Men hullerne kan sagtens først vise sig senere i livet, siger Bente Nyvad.

Hvor længe skal du børste?

Er du i tvivl om, hvor længe du skal bruge på at børste tænder, så kan du håbe, at du er stor fan af Flemming “Bamse” Jørgensen. Hans sang I en lille båd, der gynger er nemlig perfekt til formålet, har Ritzau tidligere skrevet.

Du skal børste tænder præcis så længe, at du kan nynne sangens omkvæd fire gange inde i hovedet.

Svaret på hvor længe man skal børste tænder er altså to minutter. Den opfattelse har mange faktisk, og det er der en grund til. Det passer nemlig, hvis man skal tro på Tandlægeforeningen, der har udgivet en lang guide til tandbørstning.

– To minutter lyder ikke af ret meget, men man kan prøve at tage tid, for så er det faktisk længere tid, end man tror, har formand for Tandlægeforeningen Freddie Sloth-Lisbjerg tidligere fortalt Ritzau, fordi han mener, at mange børster tænder på vej ud ad døren og derfor ikke husker de to minutter.

Foreningen anbefaler i øvrigt, at man børster bisserne to gange om dagen. Enten før eller efter morgenmaden og så igen om aftenen, inden der er sengetid. Begge gange gælder det, at du bør børste tænder to minutter uafbrudt.