Tre måneders fængsel for at slå og sparke kvinde
En 49-årig mand er idømt tre måneders ubetinget fængsel for vold i trafikken
En 49-årig mand fra Ringsted er tirsdag blevet idømt tre måneders ubetinget fængsel for vold mod en 29-årig kvinde, som han så sig sur på på motorvejen på Københavns Vestegn i december.
Volden skete i krydset Gladsaxe Ringvej/Dynamovej, hvor manden efter uoverensstemmelsen på motorvejen gik op til kvindens bil, tog fat i hende og ruskede hende hårdt. Herefter slog og sparkede den 49-årige gentagende gange kvinden på kroppen og i hovedet, ligesom han og hans 23-årige søn også udsatte kvindens bil for hærværk.
Volden mod kvinden skete, imens hendes mindreårige børn så på. Dommen på de tre måneders fængsel blev afsagt ved Retten i Glostrup og blev anket på stedet af den 49-årige. Den 23-årige søn fik en betinget dom for hærværk og tog betænkningstid.
– Retten idømte 3 måneders ubetinget fængsel selvom den tiltalte ikke tidligere var straffet, hvilket understreger, hvor strengt der ses på vold i trafikken, udtaler anklager Rasmus Kim Petersen