Annonce
Tre mand røver bank: Stikker af i grå flugtbil
Politiet efterlyser vidner til røveri, der blev begået tirsdag eftermiddag
Idyllen forsvandt som dug for forårssolen, da Sparekassen Kronjylland i Øster Tørslev blev udsat for væbnet røveri i dag, 14.50.
– Vi fik anmeldelsen klokken 14.51. De truede, formentlig med en pistol, sig til en ukendt størrelse kassebeholdning, fortæller Carsten Dahl, vagtchef ved Østjyllands Politi.
Vidner efterlyses
Annonce
Efter at røverne havde fået det, de kom efter, stak de to mand i løb ud af banken og direkte ind i en ventende bil.
– En sølvfarvet VW Polo. De kørte afsted i ukendt retning. Så hvis folk har set noget i eller omkring banken op til og efter gerningstidspunktet, kunne det være interessant for os, fortæller Carsten Dahl.
Annonce
Politiet kan kontaktes på 114.