Tre danskere har stor gevinst i vente
To købt i Føtex og en i SuperBrugsen. Der ligger skattefri millioner klar til udbetaling hos brugerne
En dansker var så heldig at ramme 5+0 rigtige tal i Eurojackpot, hvilket giver en gevinst på intet mindre end 1.245.046 millioner skattefri kroner.
Vinderkuponen blev købt i SuperBrugsen Sakskøbing i Sydsjælland.
Det skriver Danske Spil i en pressemeddelelse.
Den forventede førstepræmiepulje i Eurojackpot stiger nu til 265 millioner kroner. Tallene trækkes næste gang tirsdag aften.
To købt i Føtex
Selvom der ikke blev trukket en vinder af førstepræmien i lørdagens Lotto trækning, skal der vanen tro altid findes to vindere af Millionærgarantien, når der hver lørdag aften bliver trukket lod om 2x1 million kroner blandt alle spillede Lotto rækker.
Aftens første heldige vinder havde købt sin kupon hos Føtex i Ebeltoft. På den anden side af Storebæltsbroen havde aftenens anden vinder også været i Føtex for at købe sin vinderkupon. Nemlig hos vores forhandler Føtex Amagerbrogade i København.
På lørdag er der 10 millioner kroner i førstepræmiepuljen, hvis de syv rigtige Lotto tal rammes.
Der var ingen vindere af førstepræmien i onsdagens Vikinglotto. Næste uges forventede pulje stiger derfor til 34 millioner kroner.