Tre børn røver tankstation – med kniv

To piger og en dreng måtte mandag aften en tur forbi politistationen.

Tre børn – kan man vist godt kalde dem – er nu sigtet for at røve en tankstation med en kniv. Arkivfoto: Colourbox.
Offentliggjort Sidst opdateret

Nordjyllands Politi modtog mandag 4. december 2017 klokken 19.22 en anmeldelse via 112 om, at der på OK Tankstationen i Elling, 9900 Frederikshavn netop havde været røveri.

En ung mand havde været inde i forretningen og med kniv truet sig til et kontant beløb og cigaretter.

Det oplyser Nordjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Vidner på stedet kunne oplyse til politiet i hvilken retning gerningsmanden var flygtet.

En politiassistent løb i den udpegede retning og kunne kort efter foretage anholdelse af gerningsmanden, der forsøgte, at gemme sig i noget buskads.

Den anholdte var en kun 14-årig dreng.

Politiet har hele aftenen arbejdet intenst med sagen.

En mere

Klokken 20.50 indfandt sig en anden 14-årig dreng og sin fader sig på Politigården i Frederikshavn.

Den 14-årige forklarede, at han havde været med på tankstationen.

Og endnu en

Efterforskningen førte derudover til, at der klokken 23.40 også kunne anholdes en 15-årig pige, der også sigtes for røveriet.

Alle tre, der er fra Frederikshavnsområdet, er efter afhøring – blandt andet på grund af deres meget lave alder – blevet løsladt.

Powered by Labrador CMS