Tre-årig dør i vaskemaskine – mor sov til middag
En treårig pige er død efter at være kravlet ind i en vaskemaskine.
En mor til tre er i staten Arkansas i USA blevet anklaget for misbrug af receptpligtig medicin og for a udsætte sine børn for fare. Den fare kostede sidste år Brooke Haneys treårige datter livet – hun var kravlet ind i en vaskemaskine mens moderen sov. I den døde den lille pige.
Det skriver Arkansasonline.com
Brooke Haney, 25, blev anholdt i juli sidste år for i to tilfælde at have udsat sine børn for fare. Hvis hun bliver dømt, kan hun se frem til at skulle tilbringe op til seks år fængsel og en eventuel bøde på op til 10.000 dollars.
Stoppet af politiet
I august sidste år blev den 25-årige kvinde stoppet af politiet i byen Hampton efter at have kørt uforsvarligt. Den dengang syv måneder gamle Brooklyn sad på bilens bagsæde.
Ifølge myndighederne dumpede Brooke Haney flere tests, ligesom hun ikke havde en recept på de receptpligtige piller politiet fandt i bilen.
Tog en middagslur
25. oktober blev samme politiafdeling kaldt til Haneys hus.
Hun fortalte senere, at hun havde taget en lur omkring middagstid med sin tre år gamle datter, Alexis og Brooklyn, der i mellemtiden var blevet 10 måneder.
Da hun vågnede omkring klokken 13.15, kunne hun ikke finde Alexis i soveværelset.
Efter en større gennemsøgning af huset, sammen med en nabo, fandt de hende i vaskemaskinen. Maskinen var gået i gang på et forudindstillet program, i det øjeblik pigen havde lukket lågen.
Brooklyn Haney blev erklæret død klokken 14.30 25. oktober på hospitalet. Dødsårsagen bliver betegnet som ‘skoldning og varme-skader’, oplyser myndighederne.
I tiden omkring spædbarnets død tog Brooke Haney flere forskellige slags medicin – blandt andet benzodiazepiner som ifølge politiet kan forårsage svimmel- og døsighed.
Hjalp mor med vasketøjet
Haneys tredje datter, hvis navn ikke er blevet offentliggjort, har fortalt politiet, at hun og Alexis jævnligt hjalp til med vasketøjet.
– En af os kravlede ind i maskinen og rakte tøjet ud til den anden, har hun fortalt.
Brooke Haney, der er løsladt igen, skal møde i retten 10. august.
Hun har derudover stadig en sag i Louisiana omkring misbrug af stoffer, mens hun var gravid med Brooklyn.