Travl nat for politiet
56 sigtes for at overtræde forsamlingsforbud
Igen i denne weekend måtte politiet rykke ud til fester, hvor der var forsamlet flere personer end tilladt.
Fredag aften og natten til lørdag har Københavns Politi sigtet i alt 56 personer for at overtræde forsamlingsforbuddet.
Forbuddet er indført for at begrænse smitten med corona. Det betyder, at højst fem personer må samles.
På Twitter skriver politiet, at ti personer var forsamlet til en fest under Knippelsbro, og ved en fest i en roklub deltog 11 personer. I Nyhavn var hele 35 samlet til fest, skriver politiet.
Deltagerne i festerne står nu til en bøde på 2500 kroner hver.
Ved en målrettet indsats ved Amager Strandpark i aftes blev 35 personer sigtet for indkørsel forbudt. Samtidig blev der givet 1 ubetinget og 4 betinget frakendelser af kørekortet samt 3 klip på grund af alt for høj hastighed. #politidk #SikkerTrafik
— Københavns Politi (@KobenhavnPoliti) February 27, 2021