Trailer med korn spærrer rundkørsel

En trailer med korn er væltet i en rundkørsel i Gørløse. Den spærrer det inderste spor.

Offentliggjort Sidst opdateret

Det er noget af et oprydningsarbejde, der skal til, før rundkørslen på Stationsvej i Gørløse igen ligner sig selv.

Tirsdag formiddag væltede en trailer fuld af korn i rundkørslen, nu spærrer traileren og kornet for trafikken.

Korn i rundkørsel

Nordsjællands Politi oplyser, at de klokken 09.35 fik en anmeldelse om en traktor, der var væltet i rundkørslen.

Men billederne viser, at det ikke er traktoren, men traktorens påhæng, der er væltet.

Vognen eller traileren indeholdt en masse korn, som nu er spredt ud på vejbanen.

Spærrer et spor

Det giver naturligvis lidt problemer for køretøjer, at komme forbi i rundkørslen.

– Det inderste spor er spærret, men trafikken glider stille og roligt, siger den presseansvarlige ved Nordsjællands Politi til Newsbreak.dk.

Artiklen fortsætter efter videoen.

Det er altså stadig muligt for biler at passere det væltede køretøj.

Oprydning på vej

Politiet ankom til stedet lidt over ti, og oprydning er nu på vej.

Nordsjællands Politi har hjulpet med at spærre af omkring den væltede trailer, men der er ikke brug for, at de regulerer trafikken i rundkørslen, derfor forlader de også stedet, når oprydning er ankommet, lyder det fra politiet.

Ingen personer er kommet noget til ved uheldet.

Powered by Labrador CMS